top of page

SKULDERPROBLEMER

Hvordan er skulderleddet opbygget og hvad er dets funktion?

Skulderleddet er sammensat af tre led og består af overarmsknoglen, skulderbladet og kravebenet. På grund af de mange komponenter er det det led i kroppen med størst bevægelighed, men det har samtidigt også et stort potentiale for stor ustabilitet.
Musklerne i skulderen tilfører stabilitet og bevægelse. Under skulderens bevægelse, såsom løft, hjælper nogle muskelgrupper med at bevæge skulderen, mens andre muskelgrupper stabiliserer den. Meget af stabiliteten i skulderomgivelserne skyldes netop samarbejdet mellem disse muskler.

Årsager

Dårlig holdning, svækkelse af muskulaturen samt ledbåndsskader kan alle føre til unormal funktion i skulderen. Dette kan medføre uhensigtsmæssige belastninger i skulderen, som på længere sigt kan give bløddelsskader. Sportsskader, repetitive bevægelse og gentagne overbelastninger kan ligeledes føre til bløddelsskader.

Nogle af de hyppigste årsager til skuldersmerter inkluderer:  

 

  • fejlstilling i skulderen eller kravebensleddene

  • seneirritation (tendinitis) 

  • slimsæksbetændelse (bursitis)

  • restriktioner i leddene i nakken

  • forkert indstilling af arbejdsområde

  • dårlig holdning 

  • at sidde for længe 

  • overdrevne repetitive bevægelser af armen 

  • dårlig telefon teknik 

  • nerveirritation/afklemning af nerver i nakken 

  • ribbensproblemer

 

Behandlinger

Den behandling Wolff Clinic tilbyder mod skuldersmerter inkorporerer flere forskellige metoder (neuromuskular funktions testing), som alle er blide, skånsomme og ufarlige. I de fleste tilfælde vil der blive foretaget en mindre justering af de involverede led, som består af et blidt og specifikt tryk på leddet eller rygsøjlen, for at give kroppen mulighed for at oprette normal nerve- og ledfunktion. Dette er smertefrit. Den videre behandling er individuel, og kan for eksempel bestå af specifikke øvelser samt rådgivning om genoptræning og livsstilsændringer.

bottom of page